Australien – Queensland

Så er vi kommet til Australien! På mange måder noget af et kulturchok og så alligevel lidt som at komme hjem. Østen med kylling & karry, billig streetfood, fremmed tale, eksotiske religioner og fugtigt klima har vi lagt bag os og nu står den på vestlige forhold, med alt hvad det indebære. 

Alt er stort i Australien. Kæmpe afstande. Høje og tykke mennesker, der taler og griner højt. Kæmpe portioner mad – primært med ”alt fra frituregryden”. Store uden-for-byen indkøbscentre med mega alting butikker. Parkeringspladserne er i XL, for der skal være plads til de store 4WD biler! Naturparkerne er kæmpe og strandene lange. Bølgerne mægtige og kraftfulde. Naturoplevelserne er store! Priserne ditto. 

Vi fløj til Brisbane med natflyet! Det kunne vi jo sagtens, vi er jo bare på ferie. Vi drømte begge om businessclass og det tog lige et par dage at få benene tilbage i facon og indhente den manglende søvn. Vi er blevet magelige og gamle. Men så er det skønt at ha’ tid. Og dage at ta’ af. 

Vi kørte nordpå og senere retur af Pacific Way A1. Lange strækninger gennem øde og ultratørre områder. Nøgne og livløse træer står som ensomme majestæter. De er bukket under for den manglende nedbør. Flere er mærket af tidligere brænde. Det er meget gråt i gråt. Og tørt. Som i knastørt. Vi er i kvægland og ser masser af hvid, brune og sortbrogede, der leder efter noget at spise. Det må være tørkost. 

Når vi køre af A1 bliver vejene små og uden mulighed for lejlighedsvis at overhale. Men man må stadig køre (alt for) hurtigt. 110 km i timen, med en bane i hver retning og ingen rabat. Det er jo sindssygt på en vej der ligner en god dansk landevej. De kæmpemæssige lastbiler og 4WD med anhænger må køre med samme fart som biler! Og det gør de. Skræmmende. 

Vi ser mange kænguruer. Men de er alle døde. Ligger overalt på vejen. Hvis vi er heldige langs rabatten. Vi kører ikke om natten. Heldigvis. 

På A1 er der mange skilte vi ikke kender. Som ”be aware of flooding”. Hvilket virker absurd, når nu tørke er det helt store problem. Men når det så endelig regner, så kan den tørre, skorpede jord slet ikke ta’ imod og regnen vælter ud på vejbanen til både fare og gene. Der er også skilte der annoncerer brandfaren ”fire danger rading today” med en lille pil. Vi befinder os desværre i et område med ”SEVERE” og i nogle områder ”CATASTROPHIC” hvilket er de 2 højeste kategorier. Flere gange må vi ændre planer pga. brænde. Men vi er opmærksomme. Downloader begge den australske App, hvorigennem myndighederne kan orientere all om udviklingen. Spørger os for hos de lokale. Tager ingen chancer. 

Vi bor i B&B når det passer (bedst og billigst) og har haft nogle skønne oplevelser med forskellige udgaver af Mrs & Mr Hyacint, hvor vi måtte lægge øre til 100 fantastiske anekdoter fra fruen selv og rose indretningen af de rædselsfulde værelser, som Hr. og Fru. selv har designet, bygget og indrettet. Kun fantasien sætter grænser. Men tænk bare på nylon gardiner, sengetæpper i grønne og lilla nuancer og væg til væg. Der betales kontant naturligvis. 

Vi er også glade for at bo på Motel eller campingplads. En lille hytte eller værelse med eget bad og tekøkken. Vi blev så begejstrede for det første sted, da vi fandt ud af at der var en brødrister! Siden da har vi været på ”self-catering” med køletaske og indkøb i supermarkeder! Med en brødrister og en avocado og en pose gulerødder kan man komme langt. Vi nyder det. Få steder er der også gasblus – så har vi lavet pasta /kødsovs (Mortens livret)!

Naturoplevelser har der været masser af. Whitsunday med den fantastiske hvide strande Whitehaven og det utrolige grønne vand er højespringerne. Der var også mulighed for at snorkle og kigge på revet (Great Barrier). Men Malene skulle ikke i vandet. 2 Englændere var ugen inden blev bidt af hajer – den ene havde mistet en fod. Den er god nok. Ingen drama. Der var nu ingen hajer den dag, men derimod havskildpadder. De kommer for at lægge æg på den varme sandbred. Smukke, store og meget elegant svømmere. Vi er heldige, at vi her i sæson. 

Et andet highlight var Fraser Island, verdens største sandø. Fantastiske strande. Smuk regnskov. Flotte ferskvandssøer. Desværre måtte vi ta’ på turistur-med-4Wbus. Vores 4W’er (som er de eneste motoriserede, der kan og må køre på øen) er i container på vandet på vej til New Zealand. Kors hvor ærgerligt. Morten ville så gerne ha’ væltet rundet på sandvejene og kørt 70 km/t langs det brusende hav. Brugt tid på de oplevelser vi havde lyst til, i stedet for at følge den faste rute med alle de andre. Vi elsker den individuelle rejse. Egoister. 

Standene er fanatiske på den Australske østkyst. Lange. Som i mere end 10 km. Vi gå ture. Fremfor at ligge. Det er hård kost for vores fødder og kroppe, med sådan 10 km fri-fod-på-stand-gang! Men det er smukt og dejligt. En kæmpe følelse af frihed, for vi er de eneste. Vinden blæser og bølgerne bruser. Vi hopper i Stillehavet til sidst. Det er slet ikke stille. Vi bader på de 10 – 15 m strand der er under opsyn. Ingen hajer eller brandmænd! Vandet er 24 og luften er 37. Det er skøøønnnntttt! 

Vi har også været på vandring i regnskoven. 20 – 30 m høje træer, hvis navne vi slet ikke kender. Masser af fuglelyde og leguaner (vi savner Per til at fortælle os, hvem det er der fløjter). Det er så anderledes. Med bregner og palmer og eukalyptustræer og lianer der snor sig og hænger, hvor de kan komme til. Vi spiste madpakken ved en ferskvandssø, med sandbred. Solen er stærk og reflekterende. Der er smukt og stille. Vi er så heldige. Aldrig har vi oplevet regnskoven, som vi gør her. På egen hånd. Naturligvis har vi orienteret os inden. Om brand og vilde dyr. Vi gør hvad vi kan, for ikke at live livet farligt. 

Brisbane var en stor overraskelse af de positive. Hyggelig lille storby. Masser af udeliv. Skønne grønne område og uægte badestrande med saltvand. Og det hele bliver i den grad brugt. Vi tager en lang gåtur rundt i de forskellige kvarterer. Spiser fisk og salat (Åh der er godt ;)). Sejler også på floden. Slutter dagen med Aperol og en koncert i solen. Søndag eftermiddag. Der er stuvende fuldt af mennesker. Overalt. Det gode byliv. Vi havde ikke glemt, hvor meget vi også holder af det. Men det er godt nok lang tid siden. Byen er en lille perle. Der kan I godt ta’ hen, hvis vejen skulle falde forbi.

Forude venter Sydney. Flere oplevelser. Vi er klar. Og glæder os.

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•