Pokhara ligger godt 200 km vest for Kathmandu, er den næststørste by i Nepal og er udgangspunkt for vandring i bjergene omkring Anapurna.
Vi tilbragte et par dage i denne meget turist prægede by inden vores vandring i bjergene. Meget belejligt kunne vi smugtræne med en vandretur op til “The World Peace Pagoda”, som troner på et bjerg højt hævet over byen og søen. Vi var heldige med vejret, der trods årstiden (monsun season) viste sig fra sin bedste side med sol, så vi fik et rigtig flot “mountain view” med sneklædte bjerge på 7-8.000 meters højde – det skærpede lysten til den forestående vandring!
Klimaet er meget varmt og fugtigt, så vi måtte anskaffe os et par ekstre drikkedunke til turen. Byen er fuld af butikker som sælger alt tænkeligt udstyr til treking. Selvfølgelig havner vi i en butik, hvor ejerens broder bor i Danmark med sin hustru. Broderen har sin egen varebil og svigerinden er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital – inden vi fik drukket den søde the, som vi fik serveret, havde han ringet broderen op på Facetime, så det blev lige til en sludder med dem hjemme i Danmark.
Næste dag var vi med vores nye ven fra butikken ude og se hans hjemstavn 14 km uden for centrum. Her har han købt et stykke jord på en bjergtop, hvor han drømmer om at bygge et lille hotel. Det er skønt at opleve optimismen og gå på modet hos disse mennesker.
På vejen hjem fik vi Silvia vasket og spulet, hvilket den trængte gevaldigt til efter Tibet og turen til Kathmandu!
Det var tid til at møde Duborgh og Bim, som skulle være hhv. guide og bærer for os i den kommende uge i bjergene – vi var så klar til at komme ud i naturen.
I er altså nød til st rejse længere væk så I ikke hele tiden møder nogen I næsten kender 🤣🤣Lille verden må man sige
I er godt nok gode til at skabe kontakt og dermed få unikke oplevelser – rigtig god tur – glæder os til at høre … og se…. mere herom. Pas på jer selv . Kh Lotti