Efter 18 dage i Kina og Tibet gik turen sydover mod Kathmandu i Nepal. Vi havde overnattet i en lille by blot 25 km fra grænsen og stod tidligt op for at være ved grænsen, når de åbnede for gennemgang. Det gik overraskende hurtigt med at komme gennem emigration og custom control på den kinesiske side, hvorefter vi kunne passere “Friendship Bridge” over floden, som adskiller Kina og Nepal.
De nepalesiske myndigheder nyder tilsyneladende godt af, at de kinesiske kontroller er så ekstreme. Intet slipper ud af Kina, som ikke skal slippes ud, så kontrollen på Nepal siden var helt anderledes venlig og i virkeligheden sløset og tilfældig. Til vores fordel gik det meget hurtigt.
Det var en stor kontrast at komme fra det ekstremt styrede Kina til et uhyre livligt grænseområde med boder, træskure, hoteller, mennesker overalt og trafik på kryds og tværs!
Humøret var højt, og vi vidste heldigvis ikke hvad der ventede os…
Forude lå 150 km fra grænsen til Kathmandu, og vi havde hørt fra andre overlandere, at vejen var åben og farbar trods sommerens store regnskyl og jordskred.
Det skulle hurtigt vise sig, at “Friendship Highway” mellem Lhasa og Kathmandu på Nepal siden var mere en pløret jordvej end en farbar asfalteret bjergvej!
Videoen nedenfor er fra begyndelsen af turen – det skulle vise sig at blive meget værre.
Efter 50 km kom der endelig en passage med rigtig vej, hvor vi kunne køre mere end 20 km i timen og få lidt ro i kroppen. Det varede dog ikke længe – til gengæld begyndte det at regne…
Vejen fik Offroad kurset på Land Rover Experience Center på Tirsbæk Slot ved Vejle til at minde om den rene badeferie! Vi sendte en venlig tanke til instruktør Ib Hammer for læren i brug af reduktionsgear og differentiale spærre, for det fik vi i den grad brug for.
Den smalle snoede bjergvej var udelukkende mudder i dybe hjulspor fyldt med vand og klippestykker. Vi sloges om den sparsomme plads med busser, lastbiler og motorcykler, som mirakuløst balancerede gennem mudder og sten. Det er imponerende, hvad en Land Rover Defender kan præstere.
Langt om længe dukkede lysene fra Kathmandu op for foden af bjerget, det var blevet mørkt, hvilket gav en ekstra dimension til køreeventyret, som tog 10 timer.
Trafikken i Kathmandu er ikke for tøsedrenge, specielt ikke om aftenen i mørke og regnvejr! Efter kørsel i gågader og den forkerte vej i ensrettede gader fandt vi endelig vores skønne hotel. Aldrig har et glas vin smagt så godt og sengen sprang nærmest op på ryggen af os den aften.
På trods af den ekstremt hårde tur formåede vi at nyde den meget store kontrast til Tibet. Vi kom fra fantastiske næsten mennesketomme vidder i golde bjergegne til et frodigt og grønt bjerglandskab med smukke risterrasser og masser af liv og farver. Det blev til en dyb søvn – fire dages afslapning i Kathmandu ventede forude.
Elsker diff! Alle bilture skulle ha’ brug for den (bare ikke 10 timer i streg).
Fed tur, men også lidt faretruende🤢
Det er helt fantastisk at følge jer – og tak for det.
Selv tak Hans Ole, det er skønt at vores blog bliver brugt!
Vildt !!!! Hvordan klarer din ryg det Malene 😬😷
Hej Lotti, tak det går faktisk helt ok med ryggen. Jeg slipper nok aldrig af med de smerter – dårlige senge og mange timer i stående position bliver aldrig et hit. Morten og jeg laver 7 minutes hver morgen – måske det hjælper. Tak for omtanken. Knus Malene