Vores tur gennem Tibet er gået fra grænsebyen Irkeshtam (Kirgistan) til Gyriang (Grænsen til Nepal). Vi har kørt 4659 km, hvorfra langt de fleste har været på Tibet Plateauet som ligger i ca 4000 m.o.h.
Mange dage har vi kørt mellem 12 og 16 timer! Og vi har passeret mere end 10 pas over 5000 m. Vi er blevet super gode til bjergkørsel. Motorbremse og hårnålesving er blevet en del af hverdagen. Bilen har klaret det til fantastisk.
Alle dage har vi haft utrolige naturoplevelser med smukke og foranderlige bjerge. Vi har været totalt overvældet over hvor stort Tibet plateauet er. Turene til Frankrig med Alperne, kan ikke være med her.
60% af arbejdsstyrken i Tibet arbejder ved vejvæsnet eller som landmænd. Man bliver født til disse job og det kan ikke ændres. Det er ikke så let at være Tibetaner i de store byer. Dels bestemmer Beijing, at de tibetanske kvarterer skal rives ned, dels tager kineserne de arbejdspladser der er. Vores guide Lubsong fortalte, at det er en fordel at være ansat af staten. Men får pension og forsikring.
Beijing bestemmer, hvilet job du skal have, eller rettere kan få. Lubsong er uddannet i Indien og ville gerne være engelsklærer. Det blev han ikke. Han blev guide. Hvis han ikke ønskede at blive guide, ville han far miste sit job som musiker i Lhasa. Sådan er det.
Beijing har også indført rigtig meget kontrol. Fran grænsen til Kashgar var vi igennem 10 kontroller. Fra Kashgar til grænsen mod Nepal har der været 35 kontroller. Altså med pasvisning og registrering. Derudover er der fartkontroller og automatisk fotografering. Big Brother is watching you.
Vi har ikke mødt andre turister, som kører selv. End del turister tager på kortere ture med en “driver” i en lejet bil.
Vi har boet på virkelig skodhoteller. Uden rindende vand. Og med fælles toilet til 35. Intet papir. Det medbringer vi så, sammen med vådservietter. Sengetøjet ser rent ud, men er det ikke. Vi har oplevet en lykkefølelse, når vi har puttet os i de medbragte dunsoveposer!
Billederne nedenfor er fra Lake Manasarovar, som vi desværre besøgte i en periode med overskyet himmel! Den skulle have været turkisblå og meget smuk mod de brun-grønne bjerge.
De andre billeder er fra de daglige kilometer på landevejen (som de kaldes Highway 219) til Lhasa. Vi har været meget fascineret af alle de smukke, vejrbidte og anderledes udseende mennesker vi har set undervejs. De taler absolut ikke engelsk. Så vi har desværre ikke kunne tale med dem. Men vi kan smile, det gør de også! Og så er der kontakt.
De sidste billeder er fra Xigaze (2. Største i Tibet), hvor vi overnattede på turene. Vi besøgte et det meget smukke Tashihunpo Monastery (1447) med den største “furture Buddha” in the World. Xigaze er også byen hvor Panchen Lama (den 11.) har residens. Panchen Lama vil blive den næste Dalai Lama. Panchen Lama er udpeget af Beijing og ikke som følge af reinkarnation. Hvad skal der mon blive af den Tibetanske befolkning, med denskultur og traditioner når den nuværede Dalai Lama dør. Hen er i dag 87 år og lever i eksil i Indien.
Lake Manasarovar og landevejen fra Zanda til Lhasa
Tashihunpo Monastery
Oplevelser med natur, kultur og mennesker må overskride alle hygiejniske forhold, men I må alligevel blive sat lidt på prøve. Godt I har papir og dyneposer med.
Kh Claus og Merete
Ser helt fantastisk ud 😘