Da vi i sin tid planlagde og bestilte rejsen i Tibet var et af højdepunkterne for os et besøg på Everest Basecamp. Heldigvis var alle i gruppen enige om, at det skulle være en del af det fælles program.
Efter 4 dage i Lhasa, hvor en af rejsefællerne igen var kommet helt ovenpå efter en voldsom omgang højdesyge, var vi alle klar til igen at begive os op i højderne. Den eneste udfordring var vejret. Vi rejser i regntiden. Vi har haft mange dage med skyer og regn, men aldrig heldagsregn. Mt. Kalish gik vi glip af pga. regn, hvordan ville det mon være på Everest? Vi skulle køre en omvej og betale ca 1000 kr i indgangsbillet. Sidst men ikke mindst, skulle vi overnatte i 5100 m i meget primitive omgivelser. Det medføret en del diskussioner. For og imod.
Gruppen var enige om at holde fast og ta’ chancen. Hvornår ville vi nogensinde komme så tæt på verden højeste bjerg igen?
Mt. Everest er en kæmpe kolos af et bjerg. 8844 m højt. Der er koldt og goldt i Basecamp. Vi der ikke skal bestige, må blive ca 5 km fra bjerget. Basecamp er blevet flyttet ca 2 km tilbage (læs væk fra bjerget). Lige nu pågår der oprydning for at fjerne alt den affald, der gennem årtier har håbet sig op. Myndighederne håber, at kunne åbne Basecamp for bestigerne senere på året.
Vi ankom til Basecamp ved 17.30 tiden om aftenen og gik en tur. Totalt overskyet og gråt i gråt. Vi talte om, at det var som forventet. De sidste par dage, havde der ikke været noget kig til Everest overhovedet. Da kl. blev 19.30 spiste vi middag! Pludselig forlod folk restauranten – toppen af bjerget var kommet til syne …. vi løb ud af restauranten. Ca 100 mennesker var samlet og alle kiggede op! Eufori og glæde. “High five” og store smil! Lettelse over at det var lykkes, at få et “kig”. Vi følte os heldige. Kunne ikke forlange mere.
Mørket faldt på og vi krøb i de medbragte dunsoveposer!
Vi var blevet anbefalet at stå tidligt op, for at ha’ muligheden for at se Everest i solopgang. Så uret ringede da det stadig var mørkt. Tandbørstning og vådservietter var et fint morgentoilette!
I Basecamp var de feste oppe og ude for at spejde mod bjerget, der lå indhyllet i skyer. Men pludselig blev der liv. SOL PÅ BJERGET! Først en lille sprække og langsomt gled skyerne væk og til sidst kunne vi se verdens højeste bjerg i solopgangens flotte lys.
Hvor heldige havde vi lov at være! Det var STORT! Og en helt fanatisk flot og smuk oplevelse. Som Axel (min søn) skrev: Det er vist en af de oplevelser man aldrig glemmer! Jeg kan kun give ham ret. TAK.
Mt. Everest Basecamp
Turen fra Lhasa til grænsen til Nepal via Mt. Everest Basecamp
