Klik på de små billeder for at se dem i fuld størrelse.
Så er vi ankommet til Kashan. Vi forlod Tehran i morges og har kørt nogle hundrede kilometer hertil. Vi er kørt direkte til hotellet, så jeg har ikke megen fornemmelse af byen endnu. Byen har ca 400.000 indbyggere og den dækker et stort areal – der bygges meget omkring byerne, men ikke i højden. Generelt er de Iranske byer meget grønne, selv i denne del af landet, hvor vi har 41 grader og hvor en stor del af turen fra Tehran hertil er gået gennem ørken. De mange træer i gaderne gør byerne hyggelige og pæne.
Iran er spændende og meget anderledes end det billede vi har fra de danske medier. Iranerne er helt utrolig venlige: mange byder os spontant velkommen, vi får tilbudt gratis benzin, gratis motorvejsafgift, gratis te og nogle inviterer os hjem til dem privat. Rigtig mange råber “hallo” og vil gerne teste deres engelsk. Vi møder stort set ingen turister. Indtil dato har vi kun stødt på 3 par. Årstiden og den spændte situation med USA sætter sit præg på antallet af turister.
Iranerne er meget stolte af deres land og deres selvstændighed. De er også bekymrede for det syn vi har på dem. Jeg opfatter deres utrolige gæstfrihed, venlighed og imødekommenhed som en kompensation på det “politiske Iran”. Mange vil gerne til vesten, men det er ikke let at få visum. Generelt virker de lykkelige og glade. Økonomisk lider de under en høj inflation, hvor deres valuta er faldet med mere end 70% i forhold til US $. Materiel velstand som vi kender den fra vesten, er kun for de “rige”. Der er kun ganske få importerede varer at få. Til gengæld er Iranerne meget dygtige til at kopiere og det gælder nærmest alt: Mac D, Nike, Tuc, Goodyear osv. Det virker nærmest som et paradoks, i forhold til deres ekstremt negative syn på USA og tildels også vesten.
Det går rigtig fint med at køre. Vi skiftes. Morten er ved at kunne nyde at sidde “ved siden af”. Det er anstrengende at være chauffør, for Iranerne kører som sindsyge – både mht fart og overhaling. Når det er sagt er de super gode bilister. Afstribning eller trafiklys, ja faktisk samtlige færdselsregler, er ikke noget de overholder. Som vores søde guide Milad siger “many things are forbidden – but everything is possible in Iran”. Det gælder for mange forhold – ikke kun trafik.
Med bilen, Silvia, går det rigtig fint. Vi er super tilfredse med indretningen – og det fungere tip top med kasser, tasker, pengeskab og køleskab. Vi er spændt på, hvordan det vil gå i varmen. Vi kan allerede ved 40 grader se at enkelte gummilister har det svært. Vi vil formentlig opleve op til 50 grader i løbet af den næste uge, hvor vi kommer til at befinde os i ørkenen. Det er ikke alle tankstationer der har diesel, der satses meget på gas og i mindre grad benzin til personbiler. Diesel er for lastbiler og busser. Men indtil nu har vi været heldige og har fået diesel inden vi er løbet tør.
Milad, vores guide, er 27 år og kommer fra Shiraz. Han har været guide i 7 år. Han taler godt engelsk. Han er som de fleste (80%) shia muslim, men praktisere ikke sin tro. Vi planlægger dagene sammen, udfra hans anbefalinger. Overnatningerne ligger fast.
Malid påpeger hvis min påklædning ikke er “appropriate”. Det er kun sket en gang – og paradoksalt nok, var det da jeg tog min “Iran kjole på”, næsten gulvlang, med lange ærmer og skjortekrave. Men ak, slidsen i kjolen gik til midt på læggen (ellers ville jeg kun kunne trippe) – så jeg måtte tilbage på værelset for at tage et par bukser på indenunder. Han er tilfreds med min hovedbeklædning (hijab). Jeg kan, uden at beklage mig …. skik følger eller land fly, berette at der er varmt at have hovedbeklædning og halstørklæde på i 40 graders varme.
Vi får fantastisk mad. Rigtig meget “kebab” som er kød på spyd grillet over kul. Det findes i et utal af varianter. Vores favoritter er lam og kylling. Den mere gængse “hakket okse” smager også godt. Vi får ofte yogurt med agurk til og salat fra Shiraz (småthakket tomat og agurk med krydderurter). Kebab spises med ris eller brød. Der serveres altid en grillet tomat og friske krydderurter til. Vi spiser alt der er lokalt, dertil hører egnsretter (lammestuvning med løg, hvidløg, mandler og pistacie nødder eller auberginer bagt og moset med løg, hvidløg og valnødder). Alle måltider afsluttes med the – enten ren sort te måske tilsat kardemomme eller kanel. Det smager godt altsammen.
Dagene forløber meget ens, med sightseeing og kørsel. Rækkefølgen varierer. Vi er oppe ved 7.15 tiden og laver derefter “7 minutes” (det er er kort gymnastikprogram for jer der ikke kender det). Jeg er ved at kunne tage (1) armbøjning(er) og er blevet bedre til “Wall sit” – som er den berømte skiøvelse op ad væggen. Morten puster til “High knee running”. Men det føles godt og vi bliver bedre hver dag. Vi går 10 – 15 km de flest dage, det er for os den bedste måde at være turister på.
Vi havde 2 dage på samme hotel i Tehran (en by der bestemt kan anbefales) og skal også have to dage i de følgende 3 byer efter Kashan. Ellers har vi pakket ud og ned (læs: der sker aldrig vi bor i tasken) hver dag. Det bliver luksus med samme hotel i flere dage. Standarden er for den meste god. Jo større by, jo bedre hotel. Vi nåede at blive lidt bekymrede i starten af Iran eventyret. MEN det er jo ikke en luksusrejse :-).
Lige nu holder vi siesta. Det er vi nødt til. Byen og folket sover indtil varmen letter ved 6 tiden (og vi kun har 38 grader). Så åbner forrretninger, basaren og restauranterne igen.
Vi savner jer. Det er svært ikke at kunne følge med i jeres hverdagen. Vi er på afvænning. Eller tilvænning. Vi sluger alt hvad I skriver! Snap er helt spærret. Facebook er on and off.
Pas godt på jer selv og hinanden. Mange knus og kærlige hilsner fra os begge